Værktøj til badgemaskine - Fjerner fastklemte dele (stemmejern)
Fjern let fastklemte dele fra din badgemaskine med dette værktøj.
Hvis der ved en fejl er kommet to metal forsider i din badgemaskine kan den 'låse sig fast' og være svær at åbne igen.
Dette stemmejern er det perfekte værktøj til at løse problemet. Dens form og størrelse gør den ideel til formålet, da den let kan komme ind imellem de fastlåste top- og bundmatricer UDEN at ridse indersiden af matricerne, og risikere at skade dem.
Værktøj til badgemaskine - Fjerner fastklemte dele (stemmejern)
Med dette værktøj kan du let selv fjerne fastklemte dele fra din badgemaskine.
Langt de fleste problemer der kan opstå med din badgemaskine skyldes, at der ved en fejl er kommet mere end én forside i badgemaskinen.
Hvordan ved jeg, om der er kommet en ekstra forside i klemme?
Når du forsøger at trykke din badge sammen med håndtaget vil du opleve, at der er en del mere modstand end normalt. Stop straks! - Dette er et tegn på, at der er for mange dele lagt i maskinen!
Hvis badgemaskinen allerede har 'låst sig fast' og der er kommet en ekstra badgedel i klemme, kan dette værktøj bruges til at åbne maskinen op igen, og fjerne de fastklemte dele.
Sådan skiller du matricerne fra hinanden og fjerner fastklemte dele fra din badgemaskine
Følg guiden for din type badgemaskine nedenfor:
MULTI badgemaskine
Hvis top- og bundmatricerne har låst sig fast sammen, kan de skilles fra hinanden igen, ved at sætte værktøjet ind i samlingen lige hvor top- og bundmatricen mødes, og slå forsigtigt ned med en nylonhammer. Det er vigtigt ikke at ridse indersiden af matricerne, da man ellers kan ødelægge matricerne! Matricerne går fra hinanden så snart de er skildt et par milimeter.
Der kan stadig sidde dele fast i topmatricen som skal fjernes.
Fjern topmatricen fra MULTI badgemaskinen ved at holde om den med et fast greb og trække lige ned (den sidder fast med magneter). Du kan evt. bruge én finger i hver side til at skubbe matricen fra selve badgemaskine kroppen.
Vigtigt: Topmatricen må ikke roteres/drejes, da du derved kan skrue delene i topmatricen løs.
Brug en skrue, tang og hammer. Du skal hamre skruen ind præcist i midten af topmatricen, hvor der er et hul på ca. 10mm (gemt under badgedelene). Du må maksimalt hamre skruen ca 10mm ind. Hvis du rammer ind her, så ødelægger du ikke maskinen. Hammer skruen ind, og brug tangen til at hive skrue og dele ud af topmatricen. Du skal ikke hamre dybt! Hvis du ikke rammer præcist i dette hul kan du risikere at ødelægge matricen.
PRO badgemaskine
Hvis top- og bundmatricerne sidder fast sammen vil bundmatricen være løftet ca 5-10mm fra selve svingpladen (se billede).
Skil dem fra hinanden ved at slå mellemhårdt på den sorte svingplade. Delene sidder mere fast i én side, så skift sted hvor der hamres. Hvis der er brugt meget kraft på at mase delene sammen, kan det være nødvendigt at indlevere maskinen til Badgeland for at skille top- og bundmatricerne uden at ødelægge maskinen.
Der kan stadig sidde dele fast i topmatricen.
Drej topmatricen så den lille sorte, lodrette meltalpind passer ind i hullet i den sorte metalplade over topmatricen som vist på billedet nedenfor.
Skub/træk så den yderste metalring i topmatricen opad, så den lille, sorte metalpin rammer op i hullet som på billedet nedenfor.
Dette tømmer den øverste matrice for fastklemte forsider.
Sæt stemmejernet på tværs af hele bundmatricen og mas opad. Skift hvor der trykkkes opad så man når hele vejen rundt om topmatricen da delene sidder mere fast i en side end den anden.
Vigtigt: Værktøjet må ikke ridse indersiden af matricerne, da de derved kan blive ødelagt.
Produkt info
- Fjerner fastklemte badgedele
- Værktøj til badgemaskiner
- Bruges til MULTI og PRO
- Stemmejern