Pris uden moms |  Pris med moms

Anvendelse

 

Vores Badges og vores andre produkter kan bruges i utallige sammenhænge. De kan bruges både til at sælge flere produkter, til at sætte fokus på en speciel funktion hos en medarbejder, som f.eks. "spørg mig" eller til at gøre opmærksom på en kampagne. På denne side kan du få idéer og inspiration til, hvordan du kan anvende de produkter vi forhandler.

Design dit eget badge

Firma anvendelse
Du kender det garanteret godt. Du står i kø, ekspedienten ved kassen er meget langsom, og bliver ved med at lave fejl. Varerne bliver ikke scannet ordentligt ind, ekspedienten kan ikke huske numrene på grøntsagerne, og køen bliver længere og længere. Man mister tålmodigheden, og bliver en anelse irriteret. Dette er en normal reaktion i supermarkederne, når folk står og har travlt. Ofte skyldtes den langsomme betjening, at ekspedienten er ny i arbejde. Det kan man bare ikke se. Derfor er det en rigtig god idé, at have nogle badges, som man kan give til de nyansatte, når de skal sidde ved kassen for første gang. Det vil gøre kundernes forståelse større, og den nyansatte vil have en meget bedre oplevelse. Det er oplagt at bruge badges i butikker på denne måde. Gå til badges


En klassisk måde at bruge badges på, er som navneskilte, så man kan se, hvad ekspedienten hedder. Det viser en åbenhed og skaber en relation til kunden, som så føler sig mere tryg. En anden mulighed er, at lade de ansatte bære badges med bestemte budskaber. Det kan være, at man har tilbud på nogle bestemte ting eller holder udsalg. Badges er en god måde at skabe opmærksomhed på kampagnen og det giver mersalg. Med badges kan man også vise, at man støtter en bestemt sag. Måske bakker man op omkring en eller anden nødhjælpsorganisation. I en butik vil den type badge give kunderne et positivt indtryk, og forhåbentligt få dem til at købe mere. Se mere om navneskilte

Organisationers brug af badges / Skoler

Vi er stolte af, at samarbejde med de fleste af Danmarks humanitære organisationer. Husk at vi tilbyder en speciel rabat til jer, uanset om det er hvaler, ældre eller kræft bekæmpelse, der er formålet.

Badgemaskine til produktion af badges Vi sælger rigtig mange badgemaskiner til skoler og organisationer. Disse anvendes til at producere badges, og kan anvendes uden problemer af selv helt små børn i 10 års alderen. En badgemaskine er en sjov, involverende måde at lave noget fysisk på, som også kan sælges i en indsamling, eller til at skrabe penge sammen til en klassetur. Køb en badgemaskine

Badges er en rigtig god måde at kommunikere et fælles budskab ud. Man kan vise, at man hører sammen ved at bære fælles badges, eller man kan vise, at man støtter en bestemt sag. Derfor er badges også meget brugt rundt omkring, og kan ofte ses hængende på folks trøjer, tasker, eller måske i form af en magnet på køleskabet. Badges kan også bruges i de danske folkeskoler til en lang række forskellige ting.

Man kunne f.eks. forestille sig, at skolen iværksætter en kampagne imod mobning, og i den forbindelse laver en masse badges, hvor der kunne stå ”stop mobning” eller andre budskaber i den retning. Den kunne man bede alle eleverne om at bære, mens kampagnen starter. På den måde vil eleverne konstant blive mindet om budskabet, og de vil føle, at de er fælles om noget, fordi de alle sammen bærer det samme symbol.

Man kunne også have badges til de ældre elever, hvis man f.eks. udnævner nogle elever til at have ansvaret for at hjælpe de mindre elever. Det er almindeligt kendt, at lektiehjælp kan være gavnligt for både den store elev og for den mindre elev. Her kunne man udstyre eleverne med nogle badges, hvor der står, at de er lektiehjælpere. Det vil hjælpe de mindre elever med at udpege de rigtige, og derved kunne få nemmere adgang til hjælp. Det vil være en god og tryg måde for de yngre elever, som ofte kan være en lille smule bange for skolens store elever. Man kunne også forestille sig, at nogle af de ældre klasser måske skulle indsamle nogle penge til en studietur eller skoleudflugt. Her kunne man gå på indsamling og have en badge siddende på trøjen. På den måde kan folk se, hvor man kommer fra, og det vil forhåbentligt hjælpe til, at der bliver indsamlet flere penge.

Lav din egen pin Uanset hvilke præferencer og behov man har, så kan man få lavet badges, der passer til ens ønsker. Du skal bare tage kontakt til os, så ordner vi dine bestillinger hurtigt og professionelt.

Loger og foreninger.
Hvilken loge eller forening med respekt for sig selv har ikke de sidste 50-100 år haft en årsnål eller en officiel emaljepin. Hvorfor bryde denne tradition? Badgeland laver alt i emaljepins. Både med og uden emalje, med manchetknap bagside, lille nål, lang nål eller med krokodillenæb til slipset. Vi udbygger hele tiden vores hjemmeside med mere information om disse produkter. Du kan altid ringe til os og høre mere om dine muligheder. Gå til Pins og emaljepins

Privat brug
Badges har mange gode anvendelsesmuligheder. Det kan levere et budskab, en bestemt information eller vise tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Et badge kan være en vigtig del af en revolution, f.eks. ved at alle unge mennesker bærer et badge, som man har set det nogle steder i konflikterne i Mellemøsten. Et badge er et lille rundt plastikstykke, som man har mulighed for at sætte fast til forskellige ting. Man kan f.eks. have et rundt badge med et politisk logo på, som man har siddende på sin taske. Man kan også lave sit eget badge, og f.eks. skrive ”verdens bedste far”, og have det hængende på sin arbejdstaske. Mulighederne er faktisk uendelige.

Selvom man måske ikke tænker over det, så ser man faktisk badges overalt i hverdagen. Det er folks navneskilte i supermarkederne, deres titel på sygehuset eller måske deres politiske ståsted i folketingssalen.

Det kan også være i form af propaganda for en bestemt sag, som f.eks. dengang i 1970’erne da stort set alle unge danskere blev miljøaktivister og bekæmpede atomkraftværker. Her bar de unge mennesker badges med figurer, der fordømte atomkraftværkerne. Uanset hvilken lejlighed du har, så kan du lave et badge. Det kan f.eks. også være til en god vens polterabend eller lignende.

Tante Yrsa skal da også have en køleskabsmagnet med den nye lille guldklump. Badges kan også bruges til den sjove polterarbend, brylluppet eller konfirmationen. Lav et helt unikt bordkort med et badge med billede eller citater fra konfirmanten, og lav et minde der ikke bare bliver smidt ud efterfølgende.

Musik og festival
Vi har efterhånden lavet badges til mange af Danmarks bedste bands og festivaller, og vi glæder os til at lave nogle fede badges til jer. Ligesom sexpistols i 80'erne kan badges give jeres band et inklusivt image, hvor jeres fans bliver til ambassadøre for jeres musik. Igennem dansk musik historie er badges også blevet brugt som merchandise.

Bare i de 10 år, som Badgeland efterhånden har lavet badges, har vi lavet for utallige kunstnere heriblandt: MEW, Nephew, Teitur, Anne Linnet, Tamra Rosanes og ZZ top bare for at nævne nogle få. Vi har også lavet badges til alle de større danske musikfestivaller, for hvad er en musikfestival uden badges?

Så hvorfor ikke tilbyde jeres fans en mulighed for at vise deres kærlighed til musikken. Typiske størrelser som bliver brugt af bands er 25mm, 32mm samt 37mm badges. De er alle små nok til at se cool ud på en jakke eller en taske.

Et andet produkt der er ved at være uundværlig i fanshoppen på de fleste heavymetal bands er en fed emaljepin. Disse laver vi fra kun 100 styk. Selvom pins er dyrere end badges har disse også fået lidt af en renaissance og er en meget populær vare. Gå til Pins og emaljepins Metal pins i alle størrelser