Handelsbetingelser
1. Generelle oplysninger
Reklameland A/S
Binavn Badgeland A/S
Teglbækvej 6
8361 Hasselager
Danmark
Telefonnummer: (+45) 86 32 7006
Mailadresse: info@badgeland.dk
CVR-nummer: DK33241658
Branchekode: 18 12 00
Bank
Badgeland A/S har Nykredit Bank.
Bankoplysninger kan oplyses - Men husk at din ordre skal betales på den måde som er aftalt, da vi ellers ikke kan afstemme din betaling. Standard betaling via faktura er FIK kort. Så hvis jeres firma kræver betaling via bankoverførsel eller betaling fra udlandet, skal vi underrettes ved ordreindgang.
Prisfejl
Hvis en pris åbenlyst er behæftet med fejl, og kunden rimeligvis burde have indset dette, er Badgeland A/S ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.
Aftale mellem bestilleren og leverandøren.
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse mellem bestilleren og leverandøren (Badgeland A/S) i det omfang, de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale herom mellem parterne.
2. Betaling
Ved betaling med internationale betalingskort - som fx Visa og MasterCard - vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen. Der reserveres ikke et beløb ved betaling med Dankort. Betaler du med MobilePay, er det det betalingskort, der ligger i appen, der bestemmer, om der sker en reservation af betalingen.
Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesretten. Dette gør sig også gældende, hvis du betaler via PayPal. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside.
Hvis der opstår problemer med den valgte betalingsmetode, forbeholder vi os retten til at kontakte dig for at drøfte en alternativ betalingsmetode. Vi kan foreslå ændringer af betalingsmetoden i tilfælde af tekniske fejl, mistanke om svindel eller manglende betaling, men sådanne ændringer vil kun finde sted med dit samtykke.
Kan vi ikke nå til enighed, eller hvis du ikke giver samtykke, forbeholder vi os retten til at afvise eller annullere ordren under de nævnte omstændigheder.
Ved mistanke om svindel kan vi anmode om yderligere verifikation af dine betalingsoplysninger.
Hvis din ordre afvises, vil vi straks informere dig og refundere ethvert beløb, du har betalt.
2.1 Gavekort
Gavekort fra Badgeland A/S udstedes elektronisk og skal indløses på vores hjemmeside. Indløsning foregår under bestillingsprocessens punkt 3.
Gavekort kan udstedes til en værdi fra kr. 100 til kr. 3000. Hvis gavekortet benyttes til køb af varer til en værdi, der er mindre end indestående, vil den resterende værdi forblive på kortet.
Gavekort fra Badgeland A/S er gyldige i 2 år fra udstedelsesdatoen og kan ikke genopfyldes. Ødelagte, stjålne og bortkomne gavekort erstattes ikke.
Gavekort udstedes i overensstemmelse med reglerne i lov om betaling.
2.2. Fakturabetaling.
Virksomheder og offentlige virksomheder kan i udgangspunktet få kredit. Dog forbeholder vi os retten til at kreditvurdere kunden. Dvs. enkeltmandsvirksomheder og nystartede virksomheder desværre ikke kan få kredit. Vores betalingsbetingelser er som standard 14 dage netto fra ordreindgang. Hvis en vare tager lang tid at fremstille, giver vi typisk længere kredit, så du stadig har omkring 8 dage til at betale din faktura fra ordren er modtaget.
2.3. Renter
Der påløber rente fra forfaldsdagen med 2% pr måned.
2.4. Bankgaranti
På Badgelands anmodning er bestilleren til enhver tid forpligtet til at stille bankgaranti til sikkerhed for betalingen. Fremsættes anmodningen efter aftalens indgåelse, er Badgeland forpligtet til at friholde bestilleren for udgifter forbundet hermed.
2.5. Omfakturering.
Hvis ordren skal omfaktureres f.eks. pga. ikke oplyst EAN nummer eller forkert angivet adresse eller faktura adresse, forbeholder vi os retten til at opkræve et faktureringsgebyr på 150 kr. ex moms.
2.6. Ekstra arbejde - I tilfælde af ændringer
Ud over den tilbudte eller aftalte pris er leverandøren berettiget til at kræve betaling for:
-
Ekstraarbejde som følge af at det grundmateriale, bestilleren har givet leverandøren, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt.
-
Ekstraarbejde som følge af at bestilleren rekvirerer rettelser eller ændringer i det leverede materiale, efter at arbejdet er påbegyndt.
-
Ekstraarbejde som følge af at bestilleren foretager flere korrekturer end aftalt i tilbuddet.
-
Overarbejde og andre foranstaltninger som aftales med bestilleren efter aftalens indgåelse.
-
Opbevaring, udlevering, håndtering og forsendelse af bestillerens digitale eller analoge materialer og værktøj efter levering har fundet sted.
-
Ekstraarbejde som følge af at aftalen ikke kan gennemføres i en kontinuerlig produktion grundet bestillerens forhold.
3. Ejendomsforbehold
Samtlige varer fra Badgeland forbliver til endelig betaling af samtlige fordringer Badgelands ejendom.
3.1. Grafik ejerskab.
Skitser, grafik, rentegning, tekstforslag, skabeloner o.l. uanset med hvilken teknik disse er fremstillet med og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører Badgeland og må ikke uden Badgelands godkendelse overlades til tredjemand.
4. Fragt
Badgeland A/S anvender fragtfirmaerne PostNord, GLS Express, Scan Global, Jørgen Jensen Distribution og Danske Fragtmænd til levering i Danmark.
Levering til Grønland sker via FedEx, PostNord og RAL
Levering til Færøerne foregår med flytransport med PostNord og FedEx og kan i særlige tilfælde omdirigeres til skib.
Levering rundt omkring i verden er primært med FedEx, men vi har også DHL, Scan Global, Blue Water mm.
Fragtmetode og estimeret leveringstid fremgår ved bestilling af det enkelte produkt. Udvalget af fragtmetoder og dermed fragtpriser kan derfor variere, da forskellige årsager såsom vægt og varens dimensioner afgør fragt mulighederne. Den forventede leveringstid for bestillingen vises ved valg af leveringsmetode i bestillingsforløbet. Derudover anvender vi dropshipments udenom vores lager i form af en tredjepartsleverandør til forsendelse af bestillinger, hvis dette er muligt.
Hvis du har valgt levering til en pakkeshop/pakkeboks, hvor der ikke er plads, vil din leverance blive omdirigeret til en nærliggende pakkeshop/pakkeboks. Det er desværre ude af vores hænder og en sag mellem kunden og fragtfirmaet.
Badgeland A/S har tegnet en vareforsikring til dækning af varens eventuelle beskadigelse eller bortkomst under transport som tillæg til transportørens egen forsikring.
4.1. Levering
Levering finder sted på det tidspunkt, der er aftalt med bestilleren, dog med forbehold for forsinkelser eller forhindringer, der skyldes:
Bestillerens handling eller undladelse
Fejl eller beskadigelse af produktionsudstyr, der beviseligt har forårsaget forsinkelse eller beskadiget produktionen.
I tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art
I øvrigt enhver omstændighed som Badgeland ikke er herre over, såsom brand, vandskade, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden force majeure situation.
Ved disse forsinkelser har Badgeland ret til en forlængelse af leveringstiden eller til at hæve aftalen.
Hvis en begivenhed som ovenstående bevirker, at opfyldelse af leverandørens leveringsforpligtelser fordyres, er leverandøren forpligtet til at opfylde leveringsforpligtelserne, såfremt bestilleren erklærer at ville betale den af leverandøren beregnede merpris.
Ved erhvervskøb overgår ansvaret for forsendelsen til køber ved overlevering til fragtmanden.
Såfremt der ikke er aftalt noget tidspunkt for levering, bestemmer leverandøren leveringstidspunktet.
I tilfælde af udsolgte varer, leverandørsvigt eller udskudt leveringstid bestræber Badgeland sig på hurtigst muligt at informere kunden herom samt hvordan parterne kan løse sagen – f.eks. ved kreditering af købet eller rådgivning til at finde en lignende vare i Badgeland A/S’ store udvalg.
4.2. Forsinkelse
Indtræder forsinkelse, er bestilleren med det af pkt. 4.1 følgende forbehold kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker til nøjagtig bestemt tid.
4.3. Flexlevering. Specielt for flex-levering
Ved anvendelse af transportørens flex-leverings services, gælder der til enhver tid transportørens forretningsbestemmelser vedr. bortkommelse eller skade af leverancen.
4.4. Specielt for erhvervskunder
Der er en formodning for, at en ordre er B2B, og derfor ikke betragtes som forbrugerkøb, hvis der står et firmanavn i faktureringsadressen, se mere i punkt 11.
I tilfælde af synlige fragtskader skal der reklameres samme dag, som varen modtages. For skjulte skader, skal der reklameres indenfor 5 arbejdsdage efter, at varen er modtaget. Reklameres der ikke inden for ovenstående tidsfrister, kan reklamationen afvises. Reklamationer om fragtskader kan også afvises hvis varens emballage, og/eller forsendelsens indpakning, er bortskaffet inden Badgeland A/S kontaktes.
Ovenstående skal forstås i overensstemmelse med købers undersøgelsespligt efter købelovens § 51 og er for erhvervsdrivende gældende ved både civil- og handelskøb.
4.5. Anvendelse af tredjeparts transportør
I tilfælde af at du som kunde vælger levering til anden transportør, med hensigt for at videresende leverancen, bortfalder Badgelands forpligtelser for varens stand, så snart anden transportør modtager og afsender leverancen videre.
4.6. Afhentning
I Aarhus er det muligt, mod aftale, at afhente din ordre på vores adresse. Læs mere om adresse og åbningstider her.
En bestilling til afhentning slettes, såfremt den ikke er afhentet senest 10 hverdage efter bestillingen er godkendt til afhentning, og kunden har modtaget en mail og/eller sms herom.
4.7. Levering med pallefragt.
Hvis vi ved bestillingen ikke oplyses om specielle åbningstider til levering eller lukkedage, forventer vi at der er mulighed for levering mellem 8:00 og 17:00. Hvis en virksomhed f.eks. lukker tidligt eller har specielle lukkedage f.eks. fredage og dette ikke blev oplyst ved bestillingen - forbeholder vi os retten til at opkræve et administrationsgebyr på 150 kr. ex moms samt en ny pallefragt og evt. returfragt.
5. Mangler
Leverandøren har intet ansvar for fejl, som bestilleren ikke skriftligt har rettet i korrektur, herunder print, digitale informationer, prøvetryk og lignende.
Bestilleren er ikke berettiget til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte ved mindre afvigelser fra godkendt prøve eller aftalt specifikation.
Badgeland har ret til en mer- eller mindrelevering på indtil 10 % af aftalt oplag. I de tilfælde hvor papir eller andet materiale er fremstillet specielt til ordren af andre end leverandøren, har leverandøren ret til en rimelig mer- eller mindrelevering ud over 10 % af aftalt oplag, dog højst svarende til materialeleverandørens leveringsbetingelser.
5.1. Mangelfulde leverancer
Bestilleren er ansvarlig for straks at reklamere over en mangelfuld leverance. Undlades reklamation eller reklamerer bestilleren for sent, mister bestilleren adgangen til at gøre manglen gældende. Badgeland er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid.
5.2. Anvendelse af eksterne medier og råvarer.
Badgeland hæfter ikke for fejl eller mangler, der kan henføres til, at bestilleren selv tilvejebringer papir eller andet til leverancen.
5.3. Indlagte eller klæbende elementer.
Badgeland er uden ansvar for fejlplacering af klæbede eller indlagte elementer, såfremt bestilleren ikke skriftligt har givet leverandøren nøjagtig instruktion om disses placering.
5.4. Vedr. datafletning.
Vi tilbyder forskellige datafletnings produkter herunder f.eks. drikkedunke, navneskilte, medaljer med unikke navne, brevfletning af pakkelabels mm. Badgeland giver ingen garanti for manglende eller dublerede numre ved leverancer indeholdende nummererede jobs, hvis fejlen enten er lavet af kunden eller ikke opdaget ved udsending af korrektur filer. Ved leverancer indeholdende arbejder, som er nummererede ved modtagelsen, beregnes eventuelle rettelser af numre ekstra. Vi fakturerer 250 kr. pr. halve times arbejde.
6. Underleverandører
Badgeland er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.
7. Ansvar
7.1. Force majeure
I tilfælde af forsinkelse eller mangler ved det leverede har Badgeland A/S intet ansvar, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes fejl i eller beskadigelse af produktionsudstyr, der beviseligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af produktionen, i tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art og i øvrigt enhver omstændighed, som Badgeland A/S ikke er herre over, såsom brand, vandskade, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden force majeure situation.
7.2.
Forsinkelse eller mangelfuld leverance omfattet af den i pkt. 6. omhandlede ansvarsfrihed, hvis årsagen til underleverandørens forsinkelse eller manglende udførelse er en af de i pkt. 7.1 nævnte omstændigheder efter virksomhedens ophør.
7.3
I tilfælde af forsinkelse eller i tilfælde af mangler ved det leverede hæfter Badgeland A/S ikke for driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af bestillerens retsforhold over for tredjemand, jf. dog pkt.6
7.4. Manglende hjemmel til reproduktion.
Badgeland har intet ansvar for bestillerens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager Badgeland A/S sig ansvar overfor tredjemand i anledning af bestillerens manglende hjemmel til udnyttelse af tredjemands tilkommende rettigheder, holder bestilleren Badgeland A/S skadesløs for et sådant ansvar.
7.5. Originaler og materialer - Tredjemands Rettigheder.
Badgeland har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som f.eks. originaler, materialer, o.l. som ikke er Badgelands, men som er overladt til denne af bestilleren med henblik på opbevaring, herunder opbevaring af arbejder, Badgeland har udført. Badgeland er dog ansvarlig såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigelsen skyldes grov uagtsom adfærd udvist af Badgeland. Bestilleren må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang. Hvis materiale ønskes retur skal der gøres klart opmærksom på dette ved levering af materialet - hertil skal det leveres med frankeret returemballage.
7.6. Produktansvar
For produktansvar er leverandøren ansvarlig i overensstemmelse med de bestemmelser i produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. Leverandøren fraskriver sig produktansvar på ethvert andet grundlag.
8. Købeloven
Dansk Lovgivning, herunder købeloven, finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller nærværende salgs- og leveringsbetingelser . En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler.
9. Tilbud og aftale
9.1. Gyldighed for tilbud.
Tilbud er bindende for Badgeland i 30 dage fra tilbuddets dato - medmindre andet er aftalt.
9.2. CMYK / Digitale tryk.
Ved CMYK-print kan der forekomme farveafvigelser på +/- 5%.
9.3. Variation / Skævhed.
Der kan forekomme en mindre variation/skævhed ved efterbehandlingen af nogle produkter såsom tryksager, skæring, falsning, samling af bøger på ½ - 2 mm +/-
10. Pris
Alle priser er ekskl. moms, medmindre andet er tydeligt markeret.
10.1. Prisfejl
Hvis en pris åbenlyst er behæftet med fejl, og kunden rimeligvis burde have indset dette, er Badgeland A/S ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.
10.2. Betaling for grafik.
Har bestilleren anmodet Badgeland om at udarbejde skitser, grafik, layout, rentegning, tekstforslag, prøvetryk mm., er Badgeland berettiget til at få dette arbejde betalt med Badgelands til enhver tid gældende timetakst.
10.3. Justeringer vedr. valutakursudsving.
Priser i fremmed valuta er baseret på valutakursen på tilbudsdatoen. Badgeland A/S forbeholder sig retten til at ændre prisen i tilfælde af kursændringer, der indtræffer inden betaling.
10.4. Ekstraarbejde & Merpris
Ud over den tilbudte eller aftalte pris kan Badgeland kræve betaling for:
Ekstraarbejde ved ufuldstændige/mangelfulde materiale‑leverancer (jf. pkt. 2.6).
Korrektur, ændringer eller ekstra rettelser efter arbejdstidspunktet (jf. pkt. 2.6).
Grafisk arbejde (skitser, layout, tekst) udført efter aftale, til gældende timetakst (jf. pkt. 10.2).
Overarbejde eller lagerplads (§10.5).
Ved merarbejde over 250 kr. orienteres kunden inden igangsættelse.
10.5. Lageromkostninger
Hvis bestilleren ønsker – og Badgeland A/S accepterer – at opbevare bestillerens produkter efter produktionen, opkræves en lageromkostning ud over den aftalte pris. Prisen for en palleplads er p.t. 100 kr. pr. måned.
11. Erhvervskøb
Hvis der på din ordre er oplyst et CVR-nummer, eller der fremgår et virksomhedsnavn af faktureringsadressen, anses du for at være en erhvervskunde.
For erhvervskunder gælder følgende særlige betingelser:
Ingen fortrydelsesret
12 måneders reklamationsret
Fragt i forbindelse med reklamationssager betales af kunden
Erhvervskøb via online siden er fragtfri ved køb over 600 kr. ex moms. Alle specialtilbud via e-mail leveres med omdeling, hvorfor der vil være en fragtomkostning uanset ordrens størrelse
Vi opkræver et kortgebyr for kunder, der benytter erhvervskort.
Betaling med Dankort er gebyrfrit.
Gavekort udbetales ikke.
Ved køb af varer, der ikke er på lager og derfor skal bestilles, tages der forbehold for, at den ønskede mængde ved bestillingen ikke kan opfyldes fuldt ud. Skulle dette være tilfældet, forbeholder vi os retten til at annullere ordren eller, med accept fra køber, at levere en mindre mængde end det bestilte. Dette gøres uden købers krav på efterfølgende dækningskøb.
12. Under- eller overlevering
Badgeland forbeholder sig ret til at under-/overlevere med op til 10% af det bestilte specialfremstillede oplag, uden regulering af faktura. Ved under-/overlevering af nogle produkter, såsom bogbestillinger, reguleres fakturaen efter faktisk leveret antal til stykpris angivet i ordrebekræftelse.
13. Driftstab
I tilfælde af forsinkelse eller i tilfælde af mangler ved det leverede hæfter Badgeland A/S ikke for driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab - herunder tab som følge af bestillerens retsforhold over for tredjemand.
14. Fortrydelsesret
Som privat forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Specielle regler gælder ved erhvervskøb: se punkt 11. Dette følger af forbrugeraftaleloven. Andre regler gælder dog ved specialfremstillede produkter - her er der ikke fortrydelsesret - heller ikke ved privatkøb.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Dette kan du gøre ved at udfylde en fortrydelsesformular her. Hvis linket ikke virker, kan du udfylde vores standardfortrydelsesformular og sende den på e-mail til info@badgeland.dk. Du finder formularen i bilag 1 nederst i handelsbetingelserne.
Afvisning af pakken: Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked. Hvis du efter aftale ønsker at fortryde købet ved at afvise pakken, skal du være opmærksom på at dette koster mere (40 kr. ex moms.) end hvis du får et returlabel hos os.
14.1. Specialfremstillede produkter.
Der gælder ingen returret ved specialfremstillede produkter - heller ikke ved privatkøb. Se andre begrænsninger for returretten i punkt 14.4
14.2. Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Der gælder andre regler for erhvervskøb se punkt 11
Dette gælder dog ikke for bundles bestående af flere varer som f.eks. badgemaskine pakker og/eller gavekort. Bundles anses som én samlet vare. Hvis du ønsker at fortryde købet af et produkt i et bundle, må du således fortryde købet af hele dit bundle, og sende alle varerne retur. Når du foretager en pakke/bundle-ordre, vil det fremgå af indkøbskurven og din faktura.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne tilbage, hvis du fortryder dele af dit køb.
Returret for ordrer med gratis gaver:
Ved returnering af en ordre med en gratis gave skal denne også returneres. Manglende returnering af gaven vil medføre fradrag i returbeløbet svarende til gaveværdien.
14.3 Returnering i forbindelse med fortrydelsesretten
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Køber skal melde reklamationen via vores onlineformular eller via den i billag 2 tekst som du selv retter til. Andre regler gælder for erhvervskøb, se pkt. 11.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Du kan købe et returlabel hos os, når du opretter din fortrydelsessag.
Hvis du har købt din returlabel hos os, hæfter vi, hvis der opstår en skade under transporten, såfremt varen har været forsvarligt indpakket. Læs mere om krav til varens stand ved returnering nedenfor.
Pakken skal sendes med omdeling til vores adresse, vi anbefaler PostNord, GLS eller Bring. Pakker leveret til pakkeshop eller pakkeboks vil ikke blive afhentet.
Nogle produkter kan ikke returneres med normal pakkepost. Dette gælder pakker over 20 kg. Kontakt kundeservice hvis pakken vejer over 20 kg og du ønsker hjælp til transporten.
14.4. Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes, heller ikke for private. OBS specielle regler gælder erhverv se punkt 11:
Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg som f.eks. logotryk. Se mere under punkt 14.1
Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt. Som f.eks. nogle typer for slik.
Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen. For eksempel pleje- og hygiejneprodukter (tandbørster, hårbørster, cremer og parfumer mv.). For disse varer gælder fortrydelsesretten kun, hvis forseglingen er ubrudt.
Køb foretaget som erhvervsdrivende.
Levering af varer, som på grund af deres natur bliver blandet sammen med andre varer ved leveringen, og ikke kan skilles ad igen.
Digitale licenser, der er blevet aktiveret
Digitalt indhold, f.eks. betaling for abonnement på badge designeren eller andre digitale produkter.
Gavekort udstedt i forbindelse med bundles, julegaver, konkurrencer og salgsfremstød, kan ikke indløses til kontanter.
14.5. Varens stand, når du sender den retur
Når du returnerer varen, skal den fremstå i salgbar stand og som ny. Dette betyder, at du må afprøve varen på den måde, der er nødvendig for at fastslå dens art, egenskaber eller den måde, hvorpå den fungerer. Du må med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du besigtigede den i en fysisk butik, men varen må ikke ibrugtages.
Hvis du har afprøvet varen på en anden måde, end hvad der er beskrevet ovenfor, og dette har medført, at dens værdi formindskes, er du ansvarlig herfor, og får kun en del af købsbeløbet tilbagebetalt. I visse tilfælde kan dette betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne retur.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i det originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen, da varen kan påføre sig skader undervejs i transporten, som du kommer til at hæfte for.
Bemærk, at dette især gør sig gældende for skrøbelige elektroniske komponenter, der leveres i antistatisk indpakning.
Vi anbefaler, at produkter, der er konfigureret eller indstillet efter dine ønsker, nulstilles til fabriksindstillinger, inden de sendes retur ved fortrydelse.
14.6. Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Husk at der gælder andre retningslinjer for erhverv se punkt 11.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig i forbindelse med købet, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 30 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde købet.
Vi tilbagefører automatisk pengene til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt. Hvis du returnerer din vare på vores afhentningssted i Aarhus, er der ingen kontant udbetaling ved fortrydelse.
Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Varen sendes til:
Badgeland A/S
Teglbækvej 6
8361 Hasselager
Danmark
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Vi modtager ikke pakker, som er afsendt på efterkrav. Du skal benytte denne formular til returneringer.
15. Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder, dog gælder der andre regler for erhvervskøb, se punkt 11.
Du bedes oprette en reklamationssag eller kontakte os, inden du sender varen. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
For de produkter der er påført et serienummer, er det vigtigt at produktet kan identificeres. Hvis serienummer ikke længere er til stede på produktet, kan det være svært for Badgeland A/S at behandle din reklamation.
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Der kan forekomme et testgebyr på DKK 250 per halve time inkl. Moms (dog maks. DKK 500 inkl. Moms), hvis det indsendte produkt testes fejlfrit ved Badgeland A/S, eller det konstateres at reklamationsret ikke er gældende.
Ved håndtering af produkter med anbrudt emballage har vi ligeledes et håndteringsgebyr DKK 250 per halve time inkl. Moms (dog maks. DKK 500 inkl. Moms)
Der skal ved indsendelse af et samlet produkt som ikke er samlet eller monteret af os, rettes henvendelse til vores kundeservice for at sikre, at vi har tid til at se på produktet. Vi forbeholder os derfor retten til at afvise et samlet produkt, og anmode om, at produktet indsendes separat.
Skyldes årsagen til fejl eller defekt at varen har lidt fysisk overlast, væskeskade eller på anden måde er blevet behandlet i uoverensstemmelse med producentens forskrifter, kan vi ligeledes opkræve et testgebyr og ende med at afvise reklamationen.
Husk derfor altid selv at teste, om fejlen kan skyldes forkert brug eller forkert samling af produktet.
15.1 Varens stand ved reklamation
Husk at pakke varen forsvarligt ind sammen med alt tilbehør, f.eks. kabler, læsbare medier og lignende, som er knyttet til det produkt, der reklameres over.
Skader på produkter forårsaget af betjenings- eller håndteringsfejl, modifikationer, installation af tredjepartssoftware eller groft misbrug er ikke dækket af reklamationsretten.
Husk at tage en kopi/backup af samtlige data. Badgeland A/S kan ikke gøres ansvarlig for tabt data og andre indirekte følgeskader, som varer solgt af Badgeland A/S måtte have skabt, med mindre det følger direkte af dansk lovgivning.
Varen sendes til:
Badgeland A/S
Teglbækvej 6
8361 Hasselager
Danmark
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Dvs. du IKKE kan sende til pakkeshop.
Du kan få et returlabel hos os, når du opretter din fortrydelsessag. Hvis du anvender vores returlabel, hæfter vi, hvis der opstår en skade under transporten, såfremt varen har været forsvarligt indpakket. Læs mere om krav til varens stand ved returnering nedenfor.
Hvis du selv sender reklamationer retur: Pakken skal sendes med omdeling til vores adresse, vi anbefaler PostNord, GLS eller Bring. Pakker leveret til pakkeshop eller pakkeboks vil ikke blive afhentet.
Nogle produkter kan ikke returneres med normal pakkepost. Dette gælder pakker over 20 kg. Kontakt kundeservice hvis pakken vejer over 20 kg og du ønsker hjælp til transporten.
Udgifterne til returnering af disse store eller tunge varer evt. med palle fragt forventes højst at koste: 500 DKK.
Hvis vi anerkender din reklamation, får du hele beløbet tilbage herunder også udgiften til returforsendelsen.
Bemærk, at der ydes 12 måneders reklamationsret til erhvervskunder. Se mere i punkt 11.
16. Persondatapolitik
Vil du læse vores persondatapolitik, kan du gøre det her.
17. Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@badgeland.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan en klage over en vare eller tjenesteydelse indgives til:
Nævnenes Hus
Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Toldboden 2
8800 Viborg
- via Klageportalen for Nævnenes Hus: www.naevneneshus.dk
Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet. Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@badgeland.dk.
18. Email markedsføring
Som kunde hos Badgeland kan din email-adresse blive brugt i markedsføringsøjemed.
18.2. Tredjemand.
Din e-mail vil aldrig blive videregivet / solgt til tredjemand. Du modtager kun information fra Reklameland koncernen som Badgeland er del af.
Bilag 1 Standard reklamationsformular
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.
Til Badgeland A/S , Teglbækvej 6, 8361, info@badgeland.dk
- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
- Ordrenummer
- Bestilt den (*)/modtaget den (*)
- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse
- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
- Dato
- (*) Slet det, som ikke er relevant
Bilag 2 Standardfortrydelsesformular
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.
Til Badgeland A/S , Teglbækvej 6, 8361, info@badgeland.dk
- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
- Ordrenummer
- Bestilt den (*)/modtaget den (*)
- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse
- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
- Dato
- (*) Slet det, som ikke er relevant